Sprog
Tryk Enter for at søge eller X for at lukke.
Featured articles
Netflix har tilsyneladende forstået, at vi lever i en tid, hvor en film skal fange os, inden vi når at finde telefonen frem. The Whisper Man spilder ikke mange sekunder på høfligheder. Uhyggen kommer først, forklaringerne bagefter. Og selv om historien undervejs får problemer med sin egen logik, var jeg glimrende underholdt. Det er en af den slags film, hvor man gerne tilgiver lidt for meget, så længe man ikke skal ud på gangen alene.
Jeg kom for at blive tævet igennem af bas og gik hjem med følelsen af at være blevet smidt ud af min egen fest. Lørdag den 10. oktober spillede Farveblind for et udsolgt Lille VEGA, og den københavnske trio leverede en ravepunkfest, der var både voldsom, morsom og musikalsk knivskarp. Men da festen endelig havde fået fat, var den allerede ved at være slut. Det kostede den sjette stjerne.
Et logo kan være så velkendt, at vi næsten holder op med at se det. På Designmuseum Danmark har Kontrapunkt fået sin første museumsudstilling, og pludselig bliver de symboler, vi normalt skynder os forbi, genstand for nærmere undersøgelse. Bag dem ligger fire årtiers arbejde med at forme vores blik på virksomheder og institutioner. Men hvem bestemmer egentlig, hvornår en betalt designopgave bliver til fælles kulturarv?
Danielle Dahlhus tager fat på tabuiserede emner i comedyshowet "Det må du ikke sige" på Up Festival. Med en naturlig sceneoptræden og sans for det groteske får hun publikum med, men der er også plads til at lade eftertanken fylde lidt mere.
Et kluboutfit kan være en leg, et signal eller en rustning. Men hvem bestemmer, hvad der tæller som den rigtige stil? Fra 1980’ernes eksperimenterende London-klubber til New Yorks ballroommiljøer har nattelivet formet både moden og menneskers mulighed for at høre til. Vi har været gode til at kopiere tøjet. Spørgsmålet er, om vi også har forstået fællesskabet bag, og hvad der forsvinder, når en undergrundskultur bliver til en vare.
Det starter som en joke. En underlig kvinde, en gratis kop te, en lidt for lang samtale. Men Baby Reindeer er ikke nogen joke – det er en emotionel tordentale forklædt som standup. En selvbiografisk, hudløs og ubehageligt tæt serie, hvor Donny Dunn (spillet af skaberen selv, Richard Gadd) ikke bare åbner døren til sit liv, men flår den af hængslerne. Det er Netflix, når de tør – og du ser det med kroppen.
Jeg kan stadig mærke den der særlige festivaltræthed i kroppen fra Fred again.. i 2024, hvor musikken ikke helt nåede at sætte sig, fordi menneskemængden stod i vejen. Den slags oplevelse sætter sig ikke som én dårlig dag, men som en lille mistillid i brystet, næste gang en festival beder én om at tro på helheden. Så når blikket falder på Syd for Solen 2026, er det med både håb og en forsigtig rygrefleks.
Det har taget sin tid, men Wolverine er endelig landet på PS5. Insomniac har allerede bevist, at de kan få superhelte til at fungere i spilform, og denne gang er det Logan, der får lov at flå sig gennem fjender, gamle minder og endnu en omgang problemer, han helst havde været foruden.
William er sidst i tyverne, nysingle, droppet ud og begyndt som flyttemand, mens vennerne omkring ham langsomt bliver voksne på hver deres måde. Frederik Drescher Kluths debutroman er en morsom og mørk fortælling om mandligt venskab, stilstand og den irriterende periode, hvor man stadig venter på at blive nogen.
At se Now You See Me 3 i 2025 føles lidt som at åbne en tidskapsel, ingen har savnet, men alligevel stå og fnise, når der vælter gamle kendisser ud af den. Det er ikke et comeback, verden har gået og bedt universet om – men det er et, der prikker én på skulderen og minder dig om, hvorfor det her hold engang var kult… og hvorfor du stadig falder for deres tryllerier, selvom du egentlig burde være blevet for gammel til det.
Vi vil gerne vide, hvad der lever, og hvad der blot efterligner livet. Den orden lyder næsten biologisk selvfølgelig, men i Amalie Smiths Levende bliver den afsløret som en menneskelig vane: en måde at holde natur, teknologi og os selv i passende afstand fra hinanden.
Jeg har svært ved at forestille mig en mere irriterende begrundelse for et brud end at være for sød. Det er beskeden til Anne på et julemarked. Anna Juul gør hendes forsøg på at blive en anden til en fremragende, gradvist mørkere komedie.
Susan Knorrenborg er debatredaktør på Politiken og debuterede som romanforfatter med Spørg John i 2024. I De truer med en partybus sender hun Lykke ind i en polterabend fra helvede: Hun skal giftes om to uger, har netop forsøgt at afslutte en årelang affære, og nu står veninderne klar med en partybus fuld af mænd fra hendes fortid. Det er svært at forestille sig en dårligere dag at have hemmeligheder på.
Et sommerbryllup, en skjult kærlighed og et land, der gerne vil bestemme, hvem der må høre til. May el-Toukhy placerer Kvinde ukendt i København i maj 1945, men filmens blik på skam og national identitet føles alt andet end støvet. Nu er dramaet valgt som Danmarks kandidat til en Oscar.
Artigeardit har annonceret sit hidtil største soloshow i Royal Arena den 13. marts 2027. Billetsalget var annonceret til 25. september. Koncerten ligger næsten et halvt år væk, men forventningen kan flytte ind med det samme. Denne kulturkommentar handler om den del af koncertoplevelsen, der begynder længe før musikken.
Der findes mørke novemberaftener, og så findes der aftener, hvor mørket ikke bare falder – det bliver sat i system. Den slags, hvor alt pludselig lugter lidt af røgelse, latex og forventninger.
MØ og Nurse tager deres dansksprogede punkduo MOR til TRACK i Aarhus den 18. december og Pumpehuset i København den 19. december 2026. Efter sommerens genforening på Copenhell får duoen nu sine egne koncertaftener.
En skuespiller skal kunne huske sine replikker, finde sin karakter og ramme scenen. I 2026 skal hun tilsyneladende også kunne fortælle, hvad hun har i tasken, lave bagom-videoer og være naturligt charmerende på Instagram. Asta Kamma August har fået nok af den del. Det interessante er, om hun bare er gammeldags – eller om filmbranchen har glemt forskellen på en skuespiller og en influencer.
Spotify er begyndt at sætte AI-mærker på kunstnere, der ligner rigtige mennesker, men ikke er det. Samtidig har Suno lanceret v6, hvor en AI-sang kan redigeres næsten som et stykke studiearbejde. Det lyder som to tech-nyheder. I virkeligheden handler begge om noget langt mere menneskeligt: Hvem har lavet musikken, vi hører?
Hollywood elsker jo sine myter, især dem der lyder som noget, der er opfundet over en dårlig middag og et glas for meget. Brothers tager et rygte mellem Woody Harrelson og Matthew McConaughey og gør det til en serie, hvor venskab, forfængelighed og familiefnidder får lov at stå og dirre lidt i Texas-varmen. Jeg gik ind med lave forventninger til historien, men med en vis kærlighed til begge herrer.
Vi har været på Louisiana mange gange før, men den lille tur til Humlebæk ender stadig med det samme: Man kommer ind, ser lyset, parken og Øresund og bliver lidt overrasket over, at vi har noget så smukt stående lige uden for København. Denne gang er Lucian Freud grunden til at tage afsted.
Lee Childs bogfigur Jack Reacher er en omvandrende skikkelse, og i serien spilles han af Alan Ritchson. I fjerde sæson bliver et tilfældigt møde med en fortvivlet fremmed begyndelsen på en dødelig konspiration, hvor magten sidder helt oppe under loftet.
Lizzie Borden blev frikendt for mordene på sin far og stedmor i 1893, og sagen er stadig uløst. Netflix har færre betænkeligheder. I Monster: The Lizzie Borden Story bliver hun gjort til både offer, hævner og feministisk ikon. Det er underholdende. Det er også lidt for nemt.
Det her skulle egentlig bare have været en Ed Sheeran-turné. Store stadioner, store omkvæd og voksne mennesker, der får noget i øjet under Photograph. I stedet blev Macklemore fjernet, flere musikere trak sig, og Sheeran endte midt i en debat om Gaza, ytringsfrihed og hvem der bestemmer på en stadionturné.
Eddie vil ikke længere ud af den kriminelle forretning. Han vil have mere af den. The Gentlemen sæson 2 gør hans ambition til motor i en hurtig og velspillet omgang gangsterunderholdning, der først mister lidt af grebet i slutspurten.
