Sprog
Tryk Enter for at søge eller X for at lukke.
Featured articles
William er sidst i tyverne, nysingle, droppet ud og begyndt som flyttemand, mens vennerne omkring ham langsomt bliver voksne på hver deres måde. Frederik Drescher Kluths debutroman er en morsom og mørk fortælling om mandligt venskab, stilstand og den irriterende periode, hvor man stadig venter på at blive nogen.
At se Now You See Me 3 i 2025 føles lidt som at åbne en tidskapsel, ingen har savnet, men alligevel stå og fnise, når der vælter gamle kendisser ud af den. Det er ikke et comeback, verden har gået og bedt universet om – men det er et, der prikker én på skulderen og minder dig om, hvorfor det her hold engang var kult… og hvorfor du stadig falder for deres tryllerier, selvom du egentlig burde være blevet for gammel til det.
Vi vil gerne vide, hvad der lever, og hvad der blot efterligner livet. Den orden lyder næsten biologisk selvfølgelig, men i Amalie Smiths Levende bliver den afsløret som en menneskelig vane: en måde at holde natur, teknologi og os selv i passende afstand fra hinanden.
Jeg har svært ved at forestille mig en mere irriterende begrundelse for et brud end at være for sød. Det er beskeden til Anne på et julemarked. Anna Juul gør hendes forsøg på at blive en anden til en fremragende, gradvist mørkere komedie.
Susan Knorrenborg er debatredaktør på Politiken og debuterede som romanforfatter med Spørg John i 2024. I De truer med en partybus sender hun Lykke ind i en polterabend fra helvede: Hun skal giftes om to uger, har netop forsøgt at afslutte en årelang affære, og nu står veninderne klar med en partybus fuld af mænd fra hendes fortid. Det er svært at forestille sig en dårligere dag at have hemmeligheder på.
Et sommerbryllup, en skjult kærlighed og et land, der gerne vil bestemme, hvem der må høre til. May el-Toukhy placerer Kvinde ukendt i København i maj 1945, men filmens blik på skam og national identitet føles alt andet end støvet. Nu er dramaet valgt som Danmarks kandidat til en Oscar.
Artigeardit har annonceret sit hidtil største soloshow i Royal Arena den 13. marts 2027. Billetsalget var annonceret til 25. september. Koncerten ligger næsten et halvt år væk, men forventningen kan flytte ind med det samme. Denne kulturkommentar handler om den del af koncertoplevelsen, der begynder længe før musikken.
Der findes mørke novemberaftener, og så findes der aftener, hvor mørket ikke bare falder – det bliver sat i system. Den slags, hvor alt pludselig lugter lidt af røgelse, latex og forventninger.
MØ og Nurse tager deres dansksprogede punkduo MOR til TRACK i Aarhus den 18. december og Pumpehuset i København den 19. december 2026. Efter sommerens genforening på Copenhell får duoen nu sine egne koncertaftener.
En skuespiller skal kunne huske sine replikker, finde sin karakter og ramme scenen. I 2026 skal hun tilsyneladende også kunne fortælle, hvad hun har i tasken, lave bagom-videoer og være naturligt charmerende på Instagram. Asta Kamma August har fået nok af den del. Det interessante er, om hun bare er gammeldags – eller om filmbranchen har glemt forskellen på en skuespiller og en influencer.
Spotify er begyndt at sætte AI-mærker på kunstnere, der ligner rigtige mennesker, men ikke er det. Samtidig har Suno lanceret v6, hvor en AI-sang kan redigeres næsten som et stykke studiearbejde. Det lyder som to tech-nyheder. I virkeligheden handler begge om noget langt mere menneskeligt: Hvem har lavet musikken, vi hører?
Hollywood elsker jo sine myter, især dem der lyder som noget, der er opfundet over en dårlig middag og et glas for meget. Brothers tager et rygte mellem Woody Harrelson og Matthew McConaughey og gør det til en serie, hvor venskab, forfængelighed og familiefnidder får lov at stå og dirre lidt i Texas-varmen. Jeg gik ind med lave forventninger til historien, men med en vis kærlighed til begge herrer.
Vi har været på Louisiana mange gange før, men den lille tur til Humlebæk ender stadig med det samme: Man kommer ind, ser lyset, parken og Øresund og bliver lidt overrasket over, at vi har noget så smukt stående lige uden for København. Denne gang er Lucian Freud grunden til at tage afsted.
Lee Childs bogfigur Jack Reacher er en omvandrende skikkelse, og i serien spilles han af Alan Ritchson. I fjerde sæson bliver et tilfældigt møde med en fortvivlet fremmed begyndelsen på en dødelig konspiration, hvor magten sidder helt oppe under loftet.
Lizzie Borden blev frikendt for mordene på sin far og stedmor i 1893, og sagen er stadig uløst. Netflix har færre betænkeligheder. I Monster: The Lizzie Borden Story bliver hun gjort til både offer, hævner og feministisk ikon. Det er underholdende. Det er også lidt for nemt.
Det her skulle egentlig bare have været en Ed Sheeran-turné. Store stadioner, store omkvæd og voksne mennesker, der får noget i øjet under Photograph. I stedet blev Macklemore fjernet, flere musikere trak sig, og Sheeran endte midt i en debat om Gaza, ytringsfrihed og hvem der bestemmer på en stadionturné.
Eddie vil ikke længere ud af den kriminelle forretning. Han vil have mere af den. The Gentlemen sæson 2 gør hans ambition til motor i en hurtig og velspillet omgang gangsterunderholdning, der først mister lidt af grebet i slutspurten.
Det er nemt at kalde sig rummelig, når ingen endnu har bedt om at flytte på møblerne. Med afsæt i dokumentaren Alle Guds farver og Enghave Kirkes arbejde spørger vi, hvem der får lov til at forme et religiøst fællesskab, ikke bare træde indenfor.
En etableret artist skal spille først, men navnet er stadig hemmeligt. Masiv, Ayla og Inga Bari skal være dem, publikum bliver for. Headline Flip har en god idé. Nu mangler koncertgæsterne bare at vende deres vaner lige så let som arrangøren vender plakaten.
Gobs har haft fart på de seneste år, og det er efterhånden ret tydeligt, at Victor Gaardboe ved præcis, hvilke knapper man skal trykke, skrue og dreje på, hvis man vil have en sang til at sætte sig fast i hovedet. På Bornholm stod det hurtigt klart, at han også ved, hvordan man får et publikum til at danse, mens teksten stikker i en helt anden retning. Den slags kræver mere end charme. Det kræver et ret skarpt øre for dansk pop.
En japansk toiletfunktion kan sagtens være komik. Den kan også blive et nødråb fra en serie, der leder efter endnu en knap at trykke på. I Klovn sæson 11 arbejder pinlighedsmaskinen stadig, men den producerer oftere komplikationer end egentlig udvikling.
Heartland at Noma. Titlen alene lugter af konceptuelt bullshit og naturvin med lidt for meget holdning. Men midt i det prætentiøse inferno – ja, måske netop på trods af det – fik jeg mit livs største musikalske oplevelse.
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan det ville se ud, hvis en joint røg tilbage, og så begyndte at tvivle på meningen med filmindustrien – så har du The Studio. Seth Rogen spiller med i en serie om at miste grebet om netop det, man aldrig helt havde fat i.
Filmen åbner med George (Michael Fassbender) på en natklub. Musikken pulserer, lyset er lavt og flimrende, og alt føles netop så uigennemskueligt, som det skal i en film som denne. Han er der for at mødes med en kilde. Det er en af den slags åbningsscener, hvor man straks mærker tonen: alt har betydning, og ingen siger, hvad de mener.
Et monster begynder sjældent med et brøl. Nogle gange begynder det med en idé, en krop på et bord og en skaber, der bagefter ikke vil kendes ved sit værk. Når Golden Days i september lader Frankenstein indgå i festivalen MONSTER, bliver Mary Shelleys roman derfor ved med at ramme et ømt punkt: Vores frygt handler mindst lige så meget om ansvar som om ondskab.
