The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom tør noget, de fleste spil ikke gør: at stole på din fantasi. Der er ikke ét rigtigt svar – kun dine egne. Det er frihed som leg, hvor selv de skøreste løsninger virker, fordi de er dine. Man starter forvirret og ender forelsket.
En stjerne
To stjerner
Tre stjerner
Fire stjerner
Fem stjerner
Seks stjerner
The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom er den optimale open world-oplevelse – også for dem, der normalt står af, når kortet bliver for stort, og målene for mange. Hvor andre spil drukner i uendelige ikoner og meningsløse fetch-quests, formår Tears of the Kingdom at gøre alt, man støder på, både underholdende og meningsfuldt. Der er en grund til, at spillet allerede omtales som en ny klassiker: det er ikke bare endnu en fortsættelse – det er et kreativt gennembrud.
Hyrule er større og mere levende end nogensinde. Tre lag – himmel, land og underverden – skaber en fornemmelse af dybde og opdagelse, som sjældent ses i moderne spil. Overalt findes karakterer, der balancerer på grænsen mellem det fjollede og det rørende. Man vil hjælpe dem. Hver figur føles skrevet med varme og skævhed, og de mange små historier, man støder på undervejs, skaber en følelse af samhørighed med en verden, der ellers kunne have været kold og overvældende.
Den virkelige styrke i Tears of the Kingdom ligger dog i spillerens frihed til at lege med virkelighedens byggesten. Elementer kan kombineres, fysikken bøjes, og våben og genstande kan sættes sammen i kreative løsninger, der føles som at være midt i et Lego-sæt med gudekompleks. Det handler ikke om at løse gåderne rigtigt – men om at løse dem på sin egen måde.
Det er en oplevelse, hvor man konstant belønnes for at tænke anderledes. Vil man flyve over et bjerg, bygge en katapult eller bare lægge træstammer i en linje og gå? Alt virker – på sin egen mærkelige måde. Og netop denne frihed gør, at spillet aldrig føles trættende eller repetitivt. Hver opgave er en mulighed for at eksperimentere.
Som i tidligere Zelda-spil er stemningen et bærende element. Musikken, landskaberne og de skiftende stemninger i de forskellige egne af verden skaber en følelsesmæssig rejse, der er svær at ryste af sig. Tears of the Kingdom fanger den særlige blanding af eventyr, ensomhed og håb, som serien er kendt for – men fornyer den med en mere åben og kompleks verden.
Spillets første timer kan føles hårde. Våben går i stykker, fjender slår hårdt, og alt virker uretfærdigt. Men langsomt vender alt. Man får fat, finder rytmen, og så åbner eventyret sig for alvor. Det er en af de oplevelser, hvor “bare lige ét tempel” hurtigt bliver til flere timer.
Med hundredevis af side quests, skjulte skatte, samlerobjekter og opgraderinger, bliver det aldrig nødvendigt at følge hovedhistorien slavisk. Spillet understøtter både den målrettede spiller og den nysgerrige opdagelsesrejsende.
Lad os bare sige det sådan her…
Tears of the Kingdom er ikke kun det bedste Zelda-spil til dato – det er en milepæl for open world-genren. Det gør det, Ocarina of Time gjorde for sin generation: sætter nye standarder for, hvad spilmediet kan. Ikke gennem grafik eller realisme, men gennem leg, nysgerrighed og følelsen af, at man er en del af noget større.
Det er ikke nødvendigt at være Zelda-fan for at nyde det her. Det er nok at tænde for det – og lade sig forsvinde.
