Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at jeg var færdig med spil, der prøver at slå mig ihjel for sjov. Men så kom Silksong. Og pludselig sad jeg der igen – med svedige håndflader, kaffe på bordet og en følelse af, at verden udenfor kunne vente. Det er et spil, der ikke beder om din tid, men kræver din tålmodighed. Og når du endelig rammer rytmen, er det som at huske, hvorfor du overhovedet begyndte at spille.
En stjerne
To stjerner
Tre stjerner
Fire stjerner
Fem stjerner
Disclaimer: Apropos Magazine har modtaget adgang eller eksemplar til anmeldelse. Som altid deler vi vores egne indtryk – uden filter.
Seks stjerner
Endelig er det her. Fans af indie-klassikeren Hollow Knight har ventet på Silksong i årevis – og ventetiden var det værd. Da originalen udkom i 2017, blev det hurtigt en kultfavorit med over 15 millioner solgte eksemplarer og fire gratis DLC-pakker. Så da Team Cherry – et studie på kun tre mennesker, ja tre – annoncerede en efterfølger, gik nettet kollektivt i koma. Den 4. september landede spillet på Steam, Xbox, PlayStation og Nintendo, og selvfølgelig crashede serverne. Hypen var for stor, og internettet var ikke klar.
Silksong er klassisk Metroidvania – en 2D-platformer, hvor du kæmper, dør, lærer og prøver igen. Du spiller som Hornet, den akrobatiske heltinde med det måske mest passive-aggressive catchphrase i gaming: “Git Gud.” Og det er i virkeligheden hele pointen. Silksong handler ikke om at få det nemt. Det handler om at blive bedre.
Når man først begynder at forstå rytmen, indtræffer den der mærkelige zen-tilstand. Fjenderne, der i starten føltes umulige, bliver langsomt til små mellemregninger. Hver sejr føles fortjent, hver fejl er udelukkende din egen. Og når man til sidst mestrer et bossmønster, som tidligere fik én til at overveje terapi, så er det næsten smukt. Spillets læringskurve er perfekt balanceret – det tvinger dig til at forbedre dig, uden nogensinde at føles urimeligt. Det er Dark Souls i 2D, bare med mere charme og flere insekter.
Der er nok indhold til at sluge en sommerferie: Crests, Tools, Wish Missions og Alternative Endings nok til at ramme 100 timer – hvis du altså overlever Steel Soul Mode, hvor ét dødsfald betyder game over. (Har den achievement i Hollow Knight. No biggy. Host host.) Hertil kommer et overflødighedshorn af loot, builds og fjender, du både vil hade og savne.
Men den virkelige magi ligger i stemningen. Som sin forgænger drypper Silksong af håndværk og dedikation. Animationsstilen er old-school smuk, soundtracket føles mere følelsesladet end et spil egentlig burde tillade sig, og verdenen summer af liv. Et univers fyldt med antropomorfiske insekter, der får dig til at grine, væmmes og føle. Hornet er alt, hvad man kan ønske sig i en moderne helt – hurtig, hård og komplet ligeglad med, om du kan følge med.
Historien gemmer sig i detaljerne. Du samler den op i fragmenter – en by her, en samtale der – og pludselig er du dybt investeret i noget, du ikke helt forstår. Det er mystisk, poetisk og præcis så åbent, som man kunne håbe. Og så er der lyden: når man rammer et perfekt dodge i stilhed og bliver belønnet af et enkelt klaveranslag, ved man, at spillet har fanget noget sjældent – rytmen mellem kontrol og kaos.
Det føles næsten, som om Team Cherry ikke laver spil, men ritualer. Og det bedste ved det hele? Det koster kun 19,50 euro. Mindre end en pizza – og det holder dig mæt i 100 timer.
Refleksion:
Silksong er et af de spil, der minder dig om, hvorfor du elsker at hade spil. Det straffer dig, driller dig og udfordrer dig – men altid med kærlighed. Det er smukt, brutalt og fuld af sjæl. Og hvis du tør dø nok gange, lærer du måske noget om dig selv.
