Frankenstein: Hvorfor flygter Victor fra sin skabning?

Golden Days 2026 løber fra 4. til 20. september med mere end 200 arrangementer over 17 dage. Festivalen bevæger sig mellem horrorfilm, opera, performances, fester og folkesagn, men Frankenstein er en af de figurer, der samler temaet. Det giver mening. Monsteret er både en skabning fra fantasien og en figur for vores forestillinger om magt, moral og fjender, sådan beskriver festivaldirektør Svante Lindeburg festivalens grundidé.

Mary Shelleys roman fra 1818 er dog mere ubehagelig end den klassiske version af monsterhistorien, hvor et farligt væsen bare skal stoppes. Victor Frankenstein samler ligdele og giver dem liv. I det øjeblik er han ikke kun en videnskabsmand med store ambitioner. Han er også et menneske, der skaber en anden og derefter nægter at tage relationen alvorligt.

Det mest afslørende tekstlige øjeblik er derfor ikke selve skabelsen, men Victors reaktion på den. Ifølge SWR giver han den sammensatte krop liv, ser på resultatet og fyldes af afsky over væsenets udseende. Så flygter han fra laboratoriet. Det er en lille bevægelse med en enorm moralsk vægt: Han kan kontrollere livets begyndelse, men ikke holde ud at møde det liv, han har frembragt.

Her bliver romanens spørgsmål også et spørgsmål om identitet. Hvem får lov til at fremstå som menneske, før de har bevist, at de er værdige til det? Victors væsen bliver gjort til noget hæsligt, før det får mulighed for at blive forstået. SWR læser romanen som en fortælling, hvor naturvidenskaben selv åbner døren til det irrationelle, og hvor modsætningen mellem skønhed og hæslighed forbindes med forestillinger om godt og ondt. Det er en skarp påmindelse om, hvor hurtigt vores blik kan blive en domstol.

Samtidig skal Victor ikke reduceres til en tegneserieagtig skurk. Jeg læser undertitlen Den moderne Prometheus som en placering af Victor i en tradition for mennesker, der vil overskride grænser. Døden er hans modstander, men hans egentlige nederlag ligger i ansvarsfralæggelsen. Han vil gerne være den, der skaber, uden at være den, der bliver.

En modlæsning er mulig. Måske er væsenet også et monster, og måske er det for let at gøre Victor til den eneste skyldige. Skabningen forsvinder, og i en teateropsætning fra Oldenburgisches Staatstheater får den senere lov til at fortælle sin egen historie, da Victor opsøger den i de schweiziske bjerge. Forestillingen åbner dermed for ansvar, empati og menneskelighed. At forstå en figur er ikke det samme som at frikende den.

Det afgørende er, at romanen lader os blive i ubehaget mellem de to muligheder. Monsteret kan være både den, der er blevet udgrænset, og den, der gør skade. Men Victor har skabt en situation, hvor et andet væsen skal leve med hans valg, mens han selv forsøger at slippe for synet af dem. Det er ikke kun en historie om teknologi. Det er en historie om den bekvemme afstand mellem at sætte noget i verden og at tage ansvar for det.

Golden Days’ Frankenstein-arrangement, Mythos live: Frankensteins mytiske rødder, var annonceret til 3. september på Glyptoteket med Lauge Hendriksen og Sophus Helle som værter og Anne Blomsgård som oplæser. At festivalen placerer romanen blandt både myter, horror og nutidens forestillinger om fjender, gør dens gamle spørgsmål aktuelt uden at gøre det moderne på kommando. Vi behøver ikke flere monstre, der bare skal besejres. Vi har brug for historier, der spørger, hvem der byggede dem, hvem der vendte sig væk, og hvem der bagefter kaldte dem onde.