Boganmeldelse: Sød Tøs

Anne er 31, arbejder med marketing for slik og har tre veninder fra skoletiden, som mener at kende hende bedre, end hun selv gør. Efter bruddet med Carl skal hun finde ud af, hvem hun er uden deres forklaringer. Det er en velkendt præmis, men Juul får usædvanligt meget ud af den: Hendes hovedperson bliver ikke nødvendigvis klogere, bare fordi hun bliver mere sikker på sig selv.

Veninderne er både omsorgsfulde og uudholdelige. De har råd om mænd, relationer og den rette måde at komme videre på, men også rigeligt at rode med i deres egne liv. Jeg kan godt lide, at Juul lader begge dele stå. De er ikke tre skurke, Anne skal frigøre sig fra. De er mennesker, hvis kærlighed kan føles som en meget gammel arbejdsbeskrivelse, ingen har husket at opdatere.

Rasmine sender Anne til psykologen Malene, og her får romanen for alvor bid. Malene stiller relevante spørgsmål til hendes trang til at please og til venindernes sikkerhed på, hvem hun er. Men hun er også dygtig til at få svarene til at passe ind i sin egen teori. Juul gør forløbet ubehageligt netop ved først at gøre det forståeligt. Anne har faktisk noget at sætte grænser overfor.

Det er langt bedre satire end bare at gøre grin med en terapeut og hendes fagord. Anne får stadig mere vrede i hovedet, mens hun udadtil smiler og lader andre vælge. Den afstand mellem den indre svada og den høflige samtale giver komikken spænding. Samtidig ændrer den, hvordan man læser hendes reaktioner: Det er ikke længere givet, at den mest velformulerede forklaring også er den mest rimelige.

Kaffedaten med Kasper er et lille højdepunkt. Han har købt fire slags kaffe for at ramme hendes smag. Anne vil helst have latte, men vælger en americano, hun ikke kan lide, fordi latte virker for almindeligt. Senere indrømmer Kasper, at han også foretrækker latte. Det kræver alligevel en særlig indsats at gøre en fælles smag til et problem, men Anne har åbenbart talentet.

Scenen er så præcis, fordi joken også fortæller noget om deres mulighed for at være sammen. Kasper forsøger at være betænksom; Anne prøver at bestå en eksamen, han ikke har stillet op. Da veninderne kalder ham hendes mandlige udgave, bliver selv det, der kunne være ros, svært at høre. Juul behøver ikke forklare identitetsangsten. Den står allerede i kaffekoppen.

Romanen er mindre overbevisende, når Kasper bliver så gennemført hensynsfuld, at han ligner en test af Annes dømmekraft snarere end et menneske med sit eget liv. Den store scene mod slutningen er også så konstrueret, at man kort får øje på forfatteren bag arrangementet. Her bliver jeg mere opmærksom på, hvor Juul vil hen, end på personerne.

Alligevel holder skiftet fra romantisk komedie til noget mere foruroligende. Spændingen mellem Annes pæne opførsel og hendes vrede er blevet bygget op undervejs; slutningen skruer voldsomt på noget, der allerede er til stede. Den får de tidligere scener til at se anderledes ud. Det er stærkere end en overraskelse, som kun virker, fordi forfatteren har gemt en afgørende oplysning.

Jeg lander på seks stjerner, fordi den komiske timing og den voksende uro arbejder så godt sammen. Forbeholdene er reelle, men de ændrer ikke den særlige oplevelse: Romanen gør Annes forklaringer fristende at følge og lader os samtidig mærke prisen for dem. Læs den for den sociale komik, men forvent ikke, at den bare vil bekræfte, hvem der er den gode veninde eller den forkerte mand.

I virkeligheden…

Sød Tøs er bedst, når den gør det besværligt at grine ubekymret. Anne fortjener ikke at blive affærdiget som kedelig, men hendes nye selvforståelse giver hende heller ikke automatisk ret. Juul holder begge muligheder levende længe nok til, at komedien får tænder. Det er en fremragende roman om at ville være noget andet end sød og opdage, at alternativet ikke nødvendigvis er rarere.

Læs Apropos Magazines anmeldelse her (6/6 stjerner).