Holdo (Ideal Bar)

Der er aftener, hvor man allerede ved det, inden første tone rammer rummet. Ikke fordi man har læst anmeldelserne, men fordi kroppen fornemmer noget. En udsolgt Ideal Bar på en januaraften er altid et godt tegn. Ikke bare fordi folk er kommet, men fordi de har valgt det. Ideal Bar åbnede i 2003 som den intime lillesøster til Store Vega og har siden været det sted, hvor danske artister enten finder sig selv – eller mister sig selv offentligt. Rammer man stedet på en god aften, findes der ganske enkelt ikke et bedre spillested i Danmark. Lyden er kompromisløs, rummet tæt, baren aldrig længere væk end fem meter, og publikum står så tæt på scenen, at man kan se nervøsiteten i øjnene, hvis den er der. Denne aften var nervøsiteten fraværende. Spændingen var det ikke.

Da Holdo går på scenen, sker det uden ceremonier. Ingen “hej København”, ingen hånd i vejret, ingen smalltalk. Rummet er røgfyldt, kun oplyst af en projektor, der kaster Holdo-logoet ud over de tre skikkelser på scenen. Keys, maskiner, trommer, pads og elektronisk legetøj fylder scenen. Det ligner et jam-setup. Det føles som et ritual. De tre kigger ned. Ingen øjenkontakt. Ingen kontakt. Det er mystisk, lidt utilnærmeligt – og enormt dragende.

Det står hurtigt klart, at der er truffet et aktivt valg: Musikken skal tale for sig selv. Ikke identitet, ikke persona, ikke forklaringer. Og det gør den. Koncerten starter – og slutter i virkeligheden samme sted. Fire i gulvet. Store leads. Et konstant drive, der aldrig rigtigt slipper sit greb. Hvis man var kommet for at blive taget på en narrativ, musikalsk rejse med store udsving og dramaturgiske kurver, kunne man godt føle sig en smule snydt. Men hvis man var kommet for at blive ramt af noget af det mest lovende nye danske elektroniske musik, der aktuelt findes, så var det svært ikke at blive glad.

‍

Det her er ikke revolutionerende musik. Og det er heller ikke pointen. I en tid hvor DJ-kulturen – i min optik – er løbet lidt løbsk og har glemt, hvad der faktisk kan skabes bag en pult, føles Holdo som et nødvendigt modtræk. Det er tydeligt, at vi stadig lever i efterdønningerne af den bølge, som Fred again.. har været med til at sætte i gang: live-skabte elektroniske øjeblikke, hvor musikken bygges foran publikum i stedet for at blive afviklet. Holdo lægger sig direkte ind i den tradition. Ikke som en kopi, men som et bud.

Og formatet giver mening. Faktisk ekstremt meget mening. Det, der vinder mig over, er ikke sangene i sig selv, men det at se tre mennesker, der tydeligvis kan deres håndværk, stå og skabe en fest ud af Ableton, keys og synths. Musikken opstår i rummet. Den vokser. Den trækker vejret. Og selv når den rammer noget genkendeligt, drukner det i energi. Har man været på festival de seneste par år, har man med garanti oplevet denne nye hybrid mellem DJ-performance og liveshow. Holdo er ikke alene om formatet – men de er blandt dem, der får det til at føles mest ægte.

Der er fejl undervejs. Små ujævnheder. Overgange, der ikke sidder helt i skabet. Og gudskelov for det. I en tid, hvor AI-genereret musik, perfekte grids og klinisk korrekthed truer med at fjerne alt menneskeligt fra elektronisk musik, er det befriende at se noget, der pulserer lidt ujævnt. Det gør koncerten mere levende. Mere menneskelig. Mere modig.

Under koncerten giver det også mening at se aftenen i lyset af det katalog, Holdo allerede har opbygget. Med udgivelser som Lost, Simpel Melodi (feat. USSEL), Alene, Storm og den seneste Intakt (feat. will) har han markeret sig som en del af den nye bølge af dansk elektronisk musik, hvor melodik, tempo og stemning vægtes højere end det klassiske drop. Musikken bevæger sig i et elektronisk felt, der er klart kluborienteret, men samtidig sangbaseret og tilgængeligt – og netop den balance er tydelig i liveformatet. Det er ikke tracks, der forsøger at chokere, men snarere at fastholde. Og det lykkes, fordi musikken er bygget til at fungere i bevægelse, i rum og i fællesskab – ikke kun i høretelefoner.

Undervejs får Holdo besøg af flere features fra kommende tracks. Gæsteoptrædener, der – i anonymitetens navn – aldrig rigtigt bliver præsenteret. Normalt ville det være et minus, men her passer det næsten ind i universet. Mystikken er en del af projektet. Alligevel løfter gæsterne taget. Mikrofonen kommer i spil, energien stiger, og rummet eksploderer. Alle features leverer stærkt, synger fantastisk og tilfører noget visuelt og dynamisk, som giver publikum noget konkret at hægte sig på. Det er ikke bare fedt – det er nødvendigt. Og det fungerer.

Noget af det mest imponerende ved aftenen er, hvor lidt viden jeg havde om Holdo, da jeg gik ind – og hvor meget jeg havde lyst til at vide, da jeg gik ud. Det er sjældent. Endnu sjældnere i elektronisk musik. Der er ingen tvivl om, at dette er de første skridt for projektet. Men hvis det her er niveauet for et tidligt live-setup, så bliver det ekstremt interessant at følge, hvor det bevæger sig hen. Der er potentiale. Masser af det.

Efter koncerten får vi mulighed for at sætte os ned med mennesket bag Holdo. For ifølge ham selv er det helt bevidst, at projektet ikke handler om, hvem der står bag. Identiteten er sekundær. Musikken er det bærende. Målet er at få elektronisk musik ud til så mange mennesker som muligt – også dem, der måske aldrig tidligere ville have opsøgt genren. Ikke ved at gøre den nemmere. Ikke ved at gøre den fladere. Men ved at gøre den inviterende.

Derfor er der også en tydelig grænse. Holdo har ingen ambition om at bevæge sig over i det hårdere udtryk. Der skal ikke bygges op og droppes for droppets skyld. Ingen tomme klimaks. Ingen øjeblikke, der kun eksisterer for at få hænderne i vejret. Musikken må gerne være fysisk, dansabel og insisterende – men den skal være inkluderende. Det handler om flow. Om fællesskab. Om at stå i noget sammen.

Og det giver mening, når man tænker tilbage på koncerten. Holdo er ikke et projekt, der råber. Det lokker. Det trækker folk ind. Det føles som en fest, man snubler ind i – og pludselig opdager, at man er blevet hængende længere, end man havde regnet med.

Uden at sige for meget er det svært ikke at fornemme, at dette kun er begyndelsen. Det er i hvert fald helt sikkert, at du kan opleve Holdo i løbet af sommeren 2026. Og hvis du får chancen, så gør det. Tag en øl i hver hånd, hop ud i snavset og lad dine venner stå og synge med på D-A-D et andet sted. Der er en fest her, som ikke prøver at imponere dig – men som meget stille og roligt vinder dig over.

5 ud af 6 stjerner.